Opstramning af krop

Har du problemer med slap hud på ben, arme, mave eller baller kan vi hjælpe dig med at sammensætte et behandlingsforløb der strammer huden op.

Ofte vil behandlingerne foregå ved anvendelse af radiofrekvens, hvor huden udsættes for radiobølger, der trænger gennem overhuden uden at bryde denne og skaber varme i den underliggende kollagenrige læderhud. Varmen bevirker en sammentrækning af kollagenet og fremkalder produktion af ny kollagen. Resultatet er at huden vil komme til at se strammere ud.

Vi kan naturligvis ikke fjerne overskydende hud efter et større vægttab, men hvis du planlægger at gå i gang med et mindre vægttab kan du med fordel planlægge at kombinere med en løbende opstramning af huden.